Udtalelse – Bolsjefabrikken Lærkevej

Efter 4 år på adressen lærkevej 11, lukker det kulturelle og brugerstyrede værkstedsfællesskab Bolsjefabrikken i midten af september.
Husets ejer, der igennem de fire år har været fantastisk, har ladet os bruge bygningerne kvit og frit, mod lovning på at vi flyttede når huset blev solgt. Dette er nu sket og en aftale er en aftale.

Med det månedlige fællesmøde som den højeste autoritet og ganske få retningslinier som indebar: ingen personlig profit – ingen entré – ingen kommercielle arrangementer og aktiviteter – men respekt for hindanden og naboerne, har huset været en tumultarisk blanding af kunst, kultur, musik, politik, håndværk, galskab og hygge. Husets store flexibilitet har givet plads til det meste. Det har været udfordrende, inspirende og ikke mindst udviklende.
DIY/DIT (Do It Yourself/Do It Together) og skraldestilen har været tilgangen. Blandt de aktiviteter som fristedet har dannet rammer for kan nævnes: Cykelværkstedet med sin årlige cykelfestival og forkærlighed for tallbikes – samt dets kreative bidrag til Cop 15. Træværkstedet som har skabt spændende åndehuller ude i byen. Galleri Stald med blandt andet deres debatskabende udstilling “Taste the Waste – et gratis skraldesupermarked”.  “Kaos TV”, medieaktivister, som altid er friske på at dokumentere demonstrationer og piratfester. Serigrafiværkstedet med deres unikke håndtrykte plakater. Lydfanatikerne fra gruppen “M.O.R.F.A.R.” som har sørget for spontane mobile fester i hele byen. Afslappende hygge og brætspilsklub i Biblioteket. Tung bas i kælderbaren “John”. biografen “Kvidrekassen”, der har vist skæve og smalle film samt debatskabende dokumentarer. og listen fortsætter: lydstudie, syværksted, atelier, mørkekammer, haven, folkekøkken og fællesrummet, i hvilket utallige arrangementer, forberedelser, møder, koncerter og støttefester har fundet sted.

Stedet vil blive manglet og savnet! Lukningen må betragtes som en naturlig konsekvens af det bekymrende faktum at gentrifiseringen opsluger alt der ikke har sin grundvold i kapitalistiske principper eller stats og kommunal politiske strategier. Dette kvæler os, men provokerer os samtidig til at fortsætte.
For vi ønsker ikke at underlægge os den profit-orienterede dagsorden, hvor vi bliver skubbet længere og længere ud af byen. Vi har nu gjort vores erfaring med, at “midlertidighedsprojekter” i byen har en begrænset virkning, når det handler om at skabe reel forandring. Derfor skal denne udtalelse også være en opfordring til  at gøre krav på retten til byen og vores virke/lighed. Tag aktiv del, støt op og vær med til at skabe rammerne, istedet for passivt at se på at udfoldelsesmulighederne indskrænkes og at man automatisk bliver en del af det store maskineri.

Slutteligt skal lyde en hilsen til ungerne, NV autopark og andet godt folk: Pas godt på Nordvest!.

Tak for 4 fantastiske år. Ses på Ragnhildgade og forhåbentlig andre nye spændende steder.

– Bolsjefabrikken, lærkevej.

P.S.: Til alle som har fulgt med og bidraget til kampagnen “Muliggør”, som gik ud på at frikøbe fristedet, hvilket ikke blev realiseret, skal det nævnes at på vores ultimativt sidste fællesmøde søndag d.1. september kl.15:00, skal det besluttes om hvordan de indsamlede penge skal administreres – som altid er alle velkomne.buy cialis with dapoxetine order cialis greece order cialis in uk order cialis online reviews without prescription cialis cialis buy paypal cialis price nz

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar