Mon, 25 Sep 2017

Artikler

Artikel den 18 september i MODKRAFT

 

Et sidste farvel til Bolsjefabrikken

Artiklen er skrevet af Rune Eltard-SĂžrensen og billederne er taget af Mette Kramer Kristensen- TAK.

Foto: Mette Kramer Kristensen.

Brugerne af kulturhuset Bolsjefabrikken pÄ LÊrkevej sagde tirsdag farvel til deres fristed igennem fire Är med cykeltur igennem NÞrrebro og fest i deres nye hjem pÄ Ragnhildgade. Vores fotograf var med.

Som tidligere omtalt pÄ Modkraft, sÄ lukker Bolsjefabrikken pÄ LÊrkevej efter fire Är som brugerstyret kulturhus i det kÞbenhavnske nordvestkvarter, fordi den privatejede grund er blevet solgt.

Det blev markeret tirsdag aften den 17. september med en symbolsk »sidste« optog i regnvejr igennem NĂžrrebro – fra fristedet pĂ„ LĂŠrkevej til den anden Bolsjefabrik pĂ„ Ragnhildgade, hvor en del af husets aktiviteter vil fortsĂŠtte.

Lukningen falder sammen med LĂŠrkevej-husets fire Ă„rs fĂždselsdag og de godt 100 fremmĂždte ‘bolsjer’ afsluttede derfor dagen med hjemmelavede kager, spontane skĂ„ltaler og sofahygge.

Vores fotograf Mette Kramer Kristensen var med pÄ den sidste rejse.

LÊs artiklen »Bolsjefabrikken pÄ LÊrkevej lukker« hos Modkraft.

Foto: Mette Kramer Kristensen.
Foto: Mette Kramer Kristensen.
Foto: Mette Kramer Kristensen.
Foto: Mette Kramer Kristensen.
Foto: Mette Kramer Kristensen.
Foto: Mette Kramer Kristensen.
Foto: Mette Kramer Kristensen.

Politiken den 10 august

2011

AF Birgitte KjĂŠr

Fem millioner krĂŠver det at sikre det brugerdrevne kulturhus Bolsjefabrikken i KĂžbenhavns nordvestkvarter.

Her har en flok kreative unge har gennem de sidste par Är oprettet galleri, biograf, folkekÞkken, cykelvÊrksted og meget mere i et nedlagt VVS-firma og anlagt en nyttehave pÄ grunden, sÄ de selv kan dyrke rÄvarer til deres folkekÞkken.

Nu vil brugerne sĂŠtte en stor pengeindsamling i gang for at kĂžbe bygning og grund.

»Vi har hele tiden vidst, at vi havde bygningen pÄ lÄnt tid, og indenfor det seneste Är er vi blevet pustet i nakken af, at der har vÊret tre interesserede kÞbere. For at sikre vores uafhÊngighed, mÄ vi selv kÞbe stedet«, fortÊller Djawed Kimouche fra Bolsjefabrikken, som stedet kaldes.

Navnet stammer fra gruppens fÞrste sted pÄ Glentevej, hvor de havde til huse i en tidligere bolsjefabrik. Da de mÄtte fraflytte den adresse, fik de lov at rykke ind pÄ LÊrkevej og blive der, indtil VVS-firmaet blev solgt.

LÆS ARTIKELKulturhus flytter ind hos VVS’er

Virtuel mursten
For at kunne kĂžbe den omkring 1000 kvadratmeter store bygning skal brugerne skaffe fem millioner.

Og selv om de er mange, er det et stort belĂžb for de unge, der holder til her – de fleste er studerende, kunstnere eller andre med lav indkomst.

Derfor vil de nu forsĂžge at skaffe pengene via donationer og fondsstĂžtte. Til formĂ„let er de i gang med at oprette en hjemmeside, hvor man for 100 kroner kan ‘kĂžbe’ en virtuel mursten og pĂ„ den mĂ„de donere et bidrag til fonden.

FĂžrste mĂ„l hedder 500.000, for de har – efter rĂ„dgivning af advokat Knud Foldschack (der ogsĂ„ er advokat for Fonden Jagtvej 69) – fĂ„et at vide, at det koster 300.000 alene at oprette en fond. Og en fond er nĂždvendig for at kunne sĂžge midler fra stĂžrre givere/fonde.

»Det bliver nemmere at blive taget seriÞst, nÄr vi har vist, at vi har en fond med juraen i orden, og vi kan vise, at pengene gÄr til et bestemt projekt«, siger Djawed Kimouche.

Vil sĂŠlge doneret kunst
For at gÞre opmÊrksom pÄ sagen og indsamlingen er Bolsjefabrikkens brugere nu i fuld i gang med at forberede kampagnen MuliGgÞr og eventen PanikRum, som omfatter happenings pÄ gadeplan, koncerter og salg af kunstvÊrker doneret af blandt andre amerikanske Shephard Fairey og Jan Danebod.

Ud over bygningen og grunden pÄ LÊrkevej rÄder Bolsjefabrikken ogsÄ over 1200 kvadratmeter i kommunale bygninger pÄ Ragnhildgade pÄ Østerbro.

LÆS ARTIKELUndergrunden rykker til Østerbro: »Vi er rigtig glade for at have toiletter«

Men der er sÄ mange brugere, at der er ikke er plads til, at flere rykker ind, hvis LÊrkevej skal rÞmmes.

»Begge huse er fuldstĂŠndig fyldt op – med atelierpladser, Ăžvelokaler og meget mere. Vi har tidsskemaer over, hvem der skal bruge rummene pĂ„ forskellige tidspunkter«, fortĂŠller Djawed Kimouche.

Desuden har de unge kreative kun mulighed for at bruge lokalerne pÄ Ragnhildgade frem til 2013.

»Vi har flyttet rundt og bygget om tre gange. Vi orker ikke at flytte igen. Vi vil gerne blive et sted, og der er LÊrkevej bedre at satse pÄ end Ragnhildsgade, som skal rives ned og blive til boliger«.

Som et firben
2. september begynder kampagnen ‘Panikrum’ med en march fra Sankt Hans Torv til LĂŠrkevej klokken 17.

»NÄr vi er truede, gÞr vi ligesom et firben, der smider halen: vi smider en del af os og hyperproducerer events og kultur«, siger Djawed Kimouche

»Her er lige landet en kunstbombe« 26/nov/08 AOK

Birgitte Ellemann Höegh

26. november 2008
I en gammel bolsjefabrik pÄ ydre NÞrrebro gÄr en masse kÞbenhavnere og roder med alt fra graffiti og konstruktioner i fibermÞrtel til balkanmusik og biografbygning.

»Man mĂ„ altid komme pĂ„ besĂžg pĂ„ Bolsjefabrikken. Det er en event i sig selv, og kodeordet er at spĂžrge: »Hvad fa’en sker der her?« siger Christian Svennevig.
Han er formand for foreningen bag det alternative kulturhus i den gamle NÞrregade Bolcher-fabrik, der gÄr under navnet Bolsjefabrikken. SÄ det tog AOK alvorligt og kom forbi en tirsdag i skumringstimen for at fÄ syn for sagen.

Indgangen ligger pÄ Glentevej klos op af Arne Jacobsens konstruktion af en Novofabrik i nogle lave garagebygninger, der tidligere har vÊret mekanikervÊrksted og hjemsted for hjemlÞse, og nu er en del af Bolsjefabrikkens lokaler. Her er brudt hul i muren ind til den oprindelige bolsjefabrik, som i sommeren 2006 lige sÄ smÄt begyndte at huse en masse unge kÞbenhavnere.

Vi starter i forhuset – i garagerne – hvis forgĂ„rd ligner Ă©n stor installation i sig selv med graffiti ĂŒber alles, en campingvogn, der er samplet helt ind i bygningerne, en illumineret galgegynge-installation og nogle baggĂ„rds-toiletter. Indenfor i det, som de kalder for Laden og mĂ„ske skal omdĂžbes til Hangaren, gĂ„r Ask omkring sammen med fem andre kĂžbenhavnere til lyden af Oasis for fuld styrke. De har alle sammen rastahĂ„r-plus-store sweatre-og strikhuer-look og roder lidt med hvert deres. Nogle fejer og rydder op, for de er lige kommet i tanker om, at der om et par timer skal vĂŠre koncert med en amerikansk countrysanger, Daniel Higgs, der tidligere spillede i punkbandet Lungfish. SĂ„ sofaer, borde, kasser med flasker, en Ăžlautomat lavet om til en »Lykkemaskine« og bemalede masonitplader bliver slĂŠbt af vejen for at gĂžre plads til en scene.

Der hÊnger et lysskilt med »Get lost« skrevet i farvestrÄlende metaller, og ovre i hjÞrnet er en lille interimistisk bar sat op ved siden af en campingvogn med fint tapet pÄ vÊggene og halmballer pÄ taget. I et lille baglokale, hvor der tidligere boede en hjemlÞs ved navnet Henning, gÄr to mennesker og spuler gulv og vÊgge. Det skal bruges til opbevaring, mÄske kÞkken eller sauna. Senere skal de sammen med Ask bygge nogle konstruktioner i fibermÞrtel.

»Det gÞr vi lige om lidt,« siger Ask, der i samme materiale ogsÄ har ombygget en indkÞbsvogn til en rullende stol med et kÊmpe Þre pÄ og indbygget lys. Han er motoren bag byggeprojektet, som gerne skal udvikle sig til meget mere. For de skal i gang med at bygge en hel flydende by, der skal vÊre fÊrdig til sommer og ligge i KÞbenhavns havn et sted. Pilotprojektet er et flydende atelier, som skal bygges under deres byggefestival, der starter i slutningen af denne mÄned.

»Vi vil lave noget helt nyt, der skal vÊre et alternativ til de klodser, man bygger i dag, som folk er helt fremmedgjorte overfor,« siger Ask.
Det er ogsÄ Ask, der sammen med vennen Louis overtog de ramponerede garagebygninger i forÄret 2008 fra en flok hjemlÞse, som flyttede ud pÄ grund af et voldsomt opgÞr, hvor én af de hjemlÞse var udsat for et groft overfald af nogle andre hjemlÞse. Et af lokalerne huser stadig nogle ejendele fra en af dem, som nu er fÊngslet. Ask og Louis har nu opstartet et smede-, mosaik- og elektronikvÊrksted. Og i elektroniklokalet gÄr Louis og rydder lidt op, hvilket er smÄting i forhold til dengang, de overtog lokalerne.

»Der var fyldt med rottereder og dÞde rotter inde i vÊggen, sÄ vi tog nogle masker pÄ, skovlede skidt ud og desinficerede ALT. Og de hjemlÞse ser vi faktisk ikke mere til. De har vist mistet lysten til at komme efter overfaldet,« mener Louis.

Ovre i selve Bolsjefabrikken holder en gruppe malere og skulptĂžrer til i stueetagen.
»Her er lige landet en kunstbombe,« siger Cille, som er ved at male en masse graffiti over med hvidt pÄ fliser og en vÊg, som hun gerne vil bruge til at hÊnge sine egne vÊrker op pÄ.
Inde bagved i et stort rum stÄr Balder og spraymaler et scenetÊppe til en stÞttekoncert med balkanmusik, som skal holdes om lÞrdagen.

OvenpÄ er Christian i gang med at lave nogle lydisoleringsplader til de store vinduespartier, for det er her, balkan-koncerten skal holdes. »Vi vil jo gerne vÊre venner med naboerne,« siger han.
Der er graffiti OVERALT. Noget skal males over, fÞr nye tags kan komme til. Andet vil de gerne bevare, for eksempel en foreningspagt skrevet direkte pÄ vÊggen i marts 2008.

Christian arbejder sammen med Frederik, der selv spiller balkanmusik og har sĂžgt penge til koncerten gennem Ungdomskulturpuljen.
Benny, der har sit eget projektrum bagest pĂ„ fĂžrste sal, viser sit lokale frem. Her kommer han en hel del, ud over den tid han bruger pĂ„ Kunstakademiet. Det er nok Bolsjefabrikkens mest ryddelige og istandsatte lokale, og det er han egentlig ogsĂ„ meget stolt af. Her gĂ„r han og maler og laver »circuit bending« – noget elektroniknĂžrderi, hvor man splitter elektronisk legetĂžj ad, og sĂŠtter det sammen pĂ„ nye mĂ„der med ny lyd.

Han fortĂŠller, at de har planer om en biograf og et kĂžkken i nĂŠrmeste fremtid. I biografen skal man kunne komme og vise kult- og undergrundsfilm, egne og andres, og i kĂžkkenet skal der laves god og billig mad til alle husets brugere.

Daniel Higgs er dukket op i Laden – en mand med et vildtvoksende grĂ„t skĂŠg og en lang frakke. Han kunne ved fĂžrste Ăžjekast godt ligne nogle af de hjemlĂžse, der tidligere huserede her. Ask og de andre er begyndt at bygge i fibermĂžrtel – de har skĂ„ret et stort organisk gaudi-lignende hul i vĂŠggen og er ved at sĂŠtte stĂ„lwirer op.

»GÄr du nu?« spÞrger Ask forundret. »Det er jo nu, alt det sjove skal til at begynde!«
Bag ved ham stĂ„r fire andre kĂžbenhavnere og kigger interesseret pĂ„ processen. MĂžrket har omsluttet Bolsjefabrikken. Fra vinduer hist og her kommer et varmt lys ud – fra rum, hvor der er nogen, der gĂ„r og roder med et eller andet
 ellers er der MEGET mĂžrkt.

LĂŠs mere om Bolsjefabrikken og se flere billeder fra Bolsjefabrikken her

“I ORDEN MED KAOS” Citadel/April/09

Det startede i 2005 i det gamle NÞrregade Bolsjer. Entusiaster tog stedet til sig, hakkede den indtÞrrede bolsjemasse af flisegulvene pÄ fÞrste sal og forvandlede den gamle fabrik til kulturhuset Bolsjefabrikken.

”Bolsjefabrikken er opstĂ„et af en masser af goodwill, frivilligt arbejde og momentan sindssyge” – siger en bruger af Bolsjefabrikken. Men over fire Ă„r har fabrikken gennemgĂ„et udviklingen fra at vĂŠre et sted med masser af fest og hjemmelavede lĂžsninger, fravĂŠr af lokummer og skrald i hjĂžrnerne til et kulturhus med forening og bestyrelse pĂ„ 14 mand, folkekĂžkken, nye lokaler, kreative workshops, digtoplĂŠsninger, festivaler, biograf og seriĂžse initiativer. Flydende By skal her fremhĂŠves, et ambitiĂžst initiativ der handler om at levere konkrete alternative lĂžsninger til verdens klimaproblemer (www.flydendeby.dk).

Til trods for bestyrelse og generalforsamlinger er Bolsjefabrikken stadig et kulturhus af den ukonventionelle slags. En slags fordomsfri kulturel legeplads.

Frie tĂžjler

”Bolsjefabrikken kan og skal kumme rumme kultur af enhver art”. SĂ„dan stĂ„r det pĂ„ bolsjefabrikken.com og sĂ„dan udleves det i praksis. Alle er velkomne til at ansĂžge om plads i Bolsjefabrikkens lokaler (vĂŠrksteder og Ăžvelokaler), ligesom de kan engagere sig i bestyrelsen og sĂŠtte nye projekter i gang. Og som noget helt sĂŠrligt, er der ogsĂ„ frie tĂžjler til at lave om pĂ„ selve Bolsjefabrikken og eksperimentere med de fysiske rammer. ”Jo flere forskellige aktiviteter og mennesker jo sjovere bliver det!” siger initiativtager Christian Svennevig. Derforer Bolsjefabrikken ogsĂ„ et broget sted, der rummer et mix af forskellige mennesker og begivenheder. Et selvvalgt kaos.

Et nyt Ungdomshus?

Det kunne virke som om Bolsjefabrikken tager form som en slags nyt Ungdomshus med sin flade struktur og som det kreative frirum det er. Christian Svennevig gĂžr det dog klart at kulturhuset ikke er til at for at kĂŠmpe en kamp, men for at udnytte de rammer de er blevet givet, til kreativ udfoldelse. ”Bolsjefabrikken vil gerne vise, at det kan lade sig gĂžre at lave et kulturhus pĂ„ nye prĂŠmisser, der er brugerstyret, men ikke partipolitisk. ” Bolsjefabrikken Ăžnsker ikke at fungere som et modspil til sine omgivelser, men Ăžnsker snarere at vĂŠre medspiller pĂ„ egne kreative prĂŠmisser.

Vi maler byen blÄ 

Og Bolsjefabrikken spiller da ogsĂ„ helt konkret sammen med sine omgivelser. I forbindelse med Bispebjerg Kulturdage planlĂŠgger Bolsjefabrikken en otte dages festival til juni, hvor KĂžbenhavnerne sammen med Bolsjefabrikken inviteres til at tilfĂžre liv og farve til et ellers grĂ„t kvarter ved at iscenesĂŠtte kendte og ukendte steder i Nordvest. ”Vi vil meget gerne vise at med en trovĂŠrdig og konstant indsats er det muligt at tilfĂžre liv og glĂŠde til bydelen og skabe et sted, der ergodt for alle parter”.

Julie Hjort

KĂžbenhavns stĂžrste skulptur
Lokalavisen for NĂžrrebro og Nord-Vest Onsdag den 18. marts 2009

BAG FACADEN

Det ser bÄde slummet og rodet ud udefra, men inde bag de kulÞrte mure gemmer der sig en forening hvor kunst, kreativitet og en hel del hensynsfulde regler faktisk regerer. Velkommen til Bolsjefabrikken pÄ Glentevej.

AF ULRICHWOLF

NORD-VEST: En del naboer har fÄet den opfattelse at det noget ramponerede, graffitiovermalede og skÊve fristed, Bolsjefabrikken er et sted, der frekventeres af rÞdder g unge fra ungdomshuset. Nogen mener endda, at et kunstneriske vÊrksted er levet et anneks til det ikke pÄ brugte ungdomshus pÄ Dortheavej. Vi gik pÄ besÞg ind bag de overskrevne mure og fandt en helt anden verden, end man mÄske kunne forvente. Her er bÄde biograf, bibliotek og mere kreativevÊrksteder til metal, trÊ og store opholdsrum (hangaren), hvor man kan mÞdes, spise og hygge sig. Jeg bliver vist rundt af Christian, der er talsmand for foreningen bag stedet, kultur-huset Bolsjefabrikken, og en af de andre centrale personer pÄ stedet, Benny. De er begge bÄde velformulerede, velstrukturerede og slet ikke nogen, man forbinder med vilde autonome fra det gamle ungdomshus pÄ Jagtvej 69. Bevares, fÊlles-rummene og de andre rum er mÄske ikke, hvad man forbinder med et moderne kulturhus i glas og stÄl indrettet med designermÞbler og lyse farver og det rigtige lysindfald, men det er heller ikke meningen. Det skal vÊre et sted, der bruges af kreative sjÊle, som selv definerer stedet. De bygger selv og bÄde Þvelokaler, biografen og den planlagte have, som skal vÊre Äben for offentligheden, er selvbyggeri.

Men det betyder ikke, at der ikke er en mening med det hele. Her er masser af selvjustits og regler, der med garanti ikke ville have vÊret gangbart i et mere autonomt miljÞ.»Jeg er ked af, at naboerne har reageret pÄ os. i begyndelsen havde vi nogle volde fester og der kom tingene mÄske lidt ud af kontrol. Men sÄdan er det slet ikke mere. Vi har fÄet faste tider, aflÄste rum og vi opfordrer til, at man ikke opholder sig pÄ gaden. I hver-dagene skal der vÊre skruet ned klokken 22 og vi har vel kun en mÄnedlig fest, hvor vi slukker klokken 02. Vi har holdt mÞder med naboerne, men det set ud til, at vi mÄske skal mÞdes med dem igen, sÄ vi kan fortÊlle dem ,at vi pÄ ingen mÄde har noget med autonome eller ungdomshuset at gÞre. Vi er en officiel kunst-forening med offentlig stÞtte, sÄ vi har regler vi skal overholde og vi gÞr det gerne,« siger Christian, der er talsmand for Bolsjefabrikken. Han er egentlig uddannet folke-skolelÊrer, men arbejder pÄ Planetariet og altsÄ bruger en masse tid pÄ at organisere Bolsjefabrikken.

VĂŠk med de hjemlĂžse
Bygningerne er, som navnet antyder, oprindeligt en bolsjefabrik, men stod tome hen i flere Är. en dag cyklede Christian tilfÊldigt forbi og fik den ide, at han kunne vise film i de gamle bygninger. Han kontaktede ejeren, der gerne ville lÄne bygningerne ud til ham, blot det ikke kostede ham noget. Tingene gik slag i slag, og Christian »indtog« mere og mere af de mange bygninger. EfterhÄnden spredtes ordet, at man her kunne komme og udfolde sig kunstnerisk og efterhÄnden kom der ogsÄ skik pÄ den mÄde, man opfÞrte sig pÄ. Festerne blev sat i system og de mange som holdt til i barak-kerne mÄtte ud. »Der boede en del hjemlÞse og dem mÄtte vi altsÄ sende vÊk. Det er ikke nemt, sÄdan at smide hjemlÞse ud, men det var vi nÞdt til. Der var ogsÄ nogen der troede, at de kunne bruge det som et sted, hvor de kunne feste og opholde sig sammen med resten af byen. Det mÄtte vi sÄ ogsÄ fortÊlle dem, at sÄdan er det ikke,« siger Christian, der nu opkrÊver kontingent af brugerne. Bolsje-fabrikken fÄr stÞtte fra Bispebjerg Lokaludvalg og fra andre fonde og desuden har man aftaler med en rÊkke firmaer om donationer.

»Vi fĂ„r leveret trĂŠ fra trĂŠlast-handler, som vi kan bruge til at bygge med. Vi fĂ„r brĂžd fra Emmery’s i stedet for, at brĂždet bare bliver smidt ud og andre ting som vi ogsĂ„ fĂ„r, sĂ„ vi kan bruge det i vĂŠrkstederne. PĂ„ den mĂ„de klarer vi os for ret smĂ„ penge,« siger Christian, der pointerer at Bolsje-fabrikkens kunstvĂŠrker prĂŠsenteres pĂ„ offentlige arrangementer og at man har flere store projekter pĂ„ vej til officielle arrangementer i KĂžbenhavn. Han understreger derfor, at Bolsjefabrik-ken er et frit sted, men at man naturligvis ikke vil i konflikt med naboerne – tvĂŠrtimod. »Vi advarer altid om, hvis vi holder en fest og inviterer naboerne, der altid er velkomne. Vi har store skilte, hvor folk fĂ„r at vide, at graffiti er indenfor og at ophold pĂ„ gaden og udenfor i det hele taget, ikke er i orden. Vi ved godt, at der bor folk tĂŠt pĂ„, »siger han og suppleres af Benny, der til udover at vĂŠre den daglige vicevĂŠrt, studerer pĂ„ Kunst-akademiet i KĂžbenhavn. »Vi har faktisk ”indsmidere” til festerne og det er ret specielt. Vi vil ikke have, at folk opholder sig udenfor, af respekt for naboerne,« siger Benny, der faktisk ser Bolsjefabrikken som KĂžbenhavns stĂžrste skulptur. Denne onsdag eftermiddag er her ogsĂ„ ret stille, 4-5 mennesker opholder sig her og roder lidt i metalvĂŠrkstedet eller i atelieret. Men man kan ikke bo i Bolsjefabrikken. »Det er absolut no-no, at bo her. Der er enkelte, som sover her efter en fest, men man mĂ„ ikke bo her. Det fungerer fint, bortset fra, at det er svĂŠrt at fĂ„ folk til at rydde op efter sig selv, men sĂ„dan er det vist alle steder,« siger han. Selvom de altsĂ„ stĂ„r uforstĂ„ende overfor naboernes utilfredshed vil de i april igen kalde naboerne til mĂžde for at fĂ„ afklaret eventuelle misforstĂ„elser og bibeholde det gode naboskab.

»Vi er kede af, at nogen er utilfreds. Det er ikke nogen kamp eller noget ”dem og os” – slet ikke. Vi vil have dialog og det skal vĂŠre et fristed, men et fristed med regler. Det kan godt vĂŠre, at der kommer nogle aktivister fra ungdomshuset her, men der er helt andre regler end de er vant til, og det giver ingen problemer. SĂ„ vi vil meget gerne tale med naboerne igen,« siger Christian.

Man skal ikke altid tro, at alt er hvad det ser ud til. Inde bag bolsjefabrikkens noget ramponerede ydre gemmer der sig en forening af kunstnere, der gerne vil lave deres kunst og deres projekter i fordragelighed med naboerne. Det forsikrer »opfinderen« af Bolsjefabrikken, Christian. Foto: Flemming Schiller


Leave a comment

You need to be loged to make a comment