Bolsjefabrikken har også ligget påLærkevej fra 2009 – 2013, hvor der både var biograf, galleri, medieværksted, atelier, syværksted, serigrafiværksted, cykelværksted, træværksted, metalværksted, bar, cafe og et rum hvor man kunne have koncerter.
Derudover har Bolsjen ligget på Glentevej 6b-8 fra 2008 – 2009, og her var der øvelokaler, biograf, bibliotek, værksteder, spillested og meget meget mere. Bolsjefabrikken som forening blev stiftet her i 2008. Bolsjefabrikken har fået sit navn fordi Nørregade Bolchers fabriksbygning lå på Glentevej før kulturhuset kom til.